Uddrag fra STORE AMBITIØSE HJERTE:
“Jeg sov ikke om natten. Jeg havde forskanset mig ved min computer, da jeg kom hjem, jeg havde forsøgt at forstå Ankestyrelsens svar. Og nu var hun blevet væk på Skejby. Og jeg anede ikke hvordan hun var kommet derud. Jeg så for mig, at hun var gået ud af Solhjem, at hun havde stået ved et busstop, at bussen havde standset ved Skejby, at hun måske havde genkendt noget, eller i hvert fald var steget ud, og havde gået rundt derinde, hvor længe havde hun gået rundt derinde?
Og jeg læste hvordan det forkerte var blevet godkendt. At ingen længere kunne klage over, at Helene ikke fik den nødvendige hjælp.
Det måtte være planlagt, tænkte jeg. Kommunens tilbagevendende forhaling, deres misforståelser og fejl måtte være tilrettelagt, så de var sikre på at klagen blev afvist. Fristafvist.”